Lokale Specialiteter

Lokale kvalitetsprodukter fra hele Fanø og Vadehavet

 

Vi har samlet en række kvalitets produkter fra lokale kolleger. Vi tilbyder ligeledes udvalgte produkter fra producenter i Vadehavsområdet.

Øl fra Fanø Bryghus

Sønderho Gårdbutik tilbyder et udvalg af øl fra det lokale bryghus, du kan blandt andet finde..

Fanø RAV – en frisk velsmagende pilsner 4.6%
Fanø LYNGHVEDE – Fanøsk hvedeøl med lyng, lynghonning, lavendel, kamilleblomster og appelsinskal 5.0%
Fanø STORMFLOD – blød, rund og lækker 5.8% Milk Chocolate Stout
Fanø VADEHAV – amerikansk inspireret brown ale 6.5%
Fanø VESTKYST – meget velsmagende og populær Indian Pale Ale på 5.7%
Fanø HAVGUS – Session IPA – meget velsmagende humlet og 2.7% – super frokost øl og til de mange varme dage vi har

Kom ind i butikken og se hvilke varianter vi har på lager..

Fanø Skibsrom

Den første Fanø Skibsrom, der blev sat i produktion er HAVFRUEN. Med sin bløde smag af Madagasgar vanilje er HAVFRUEN en god introduktion til “nye” romentusiaster.

Den næste i rækken af Fanø Skibsrom er HAVMANDEN. Smagen er lidt mere krydret end HAVFRUEN, men med den samme grundlæggende smagsoplevelse med Madagascar vanilje.

Fanø Gin – The Old Doctors’ House – Fanø

Denne gin er ikke lavet af en gammel læge, den er faktisk lavet af en englænder. Nogle siger, at han havde for meget tid, andre at det var resultatet af en midtvejskrise, andre, temmelig ondskabsfuldt, at det var for at dække over et gin problem. Sanheden er, at det var efter en gin fyldt diskussion, der resulterede i et “How hard can it be” samtale….”harder than it looks”…..hvilket er derfor at dette er opskrift nr. 25. Sådan skriver Mark Sandford bag på sin Fanø Gin. Mark anbefaler at blande den med tonic, is og en skive appelsin…

Because it´s five o´clock somewhere….

Fanø Bolsjer

Midt i den gamle købstad Ebeltoft ligger det lille bolsjekogeri Mols Bolsjer. Mols Bolsjer A/S er stiftet i 2005 af Jette og Jes Brinch Nielsen, der har givet nyt liv til en gammeldags bolsjefabrik, der tidligere hed Fanø Bolsjer. Her laver de bolsjer, som man gjorde det i gamle dage.

De har specialiseret sig i de gamle fremstillingsmetoder, så de koger, ælter og klipper med håndkraft. Det er med til at give dig en oplevelse af ægte, traditionelt bolsjemageri.

I Sønderho Gårdbutik finder du et bredt sortiment af Mols Boljser under mærket ”Fanø Bolsjer”. Der er helt sikkert noget for en hver smag og sød tand!

Fanø Honning

På Fanø samler bierne den ægte lynghonning i august, når lyngheden er i fuld flor. Da der næsten ikke findes anden flora på øen grundet den ufrugtbare sandjord, er det den reneste lynghonning der kan fås i hele landet.

Fanø Lynghonning” har gennem 35 år høstet mange anerkendelser gennem kemiske analyser, og er blevet tildelt mange priser for sin høje kvalitet og den typiske lynghonning smag og duft.

Fanø Salt

Fanø Salts historie starter i 2018 en solskinsdag i oktober, hvor snakken går over morgen kaffen, blandt andet om hvor salt vandet i Vadehavet er, og hvor anderledes det smager i forhold til saltvandet andre steder i verden. Snakken forsætter, og vi bliver enige om, at det skal da prøves at syde, og her bliver Fanø Salt født.

Første forsøg laves i en gryde, her får vi en smule salt som smager helt anderledes end noget vi har prøvet før. Det bliver hurtigt klart, at det skal gøres meget større, så havegrillen findes frem, samt et par store bradepander i rustfri stål. Vi får dem fyldt med vand, og lader dem stå en hel masse timer, og vi får det smukke store flage salt frem, som smager virkelig godt.

Så tager det fart, vi får produceret en rigtig syde pande, får lært en hel masse om salt koncentration, syde temperatur, mængde af vand i panden osv. og begynder at lave rigtig meget salt, som vi får pakket og begynder at få ud i den store verden.

Det er dog langt fra første gang, at der nu sydes salt på Fanø. Fanø har en lang tradition for at syde salt, som er over 180 år gammel. Det skrives i sognebøgerne at:

I 1838 får apotekets bestyrer, J. P. Fischer, på Fanø den 7. august tilladelse til at anlægge et saltværk i Nordby, og “at maa sælge det fra bemeldte Raffinaderi fremstillede Salt til alle og enhver i store og smaa Partier”.

Før J.P.Fischer for tilladelse til at drive saltværk på Fanø, har der foregået en indsmugling af salt, da salten i Danmark var frygtelig dyr, og man havde brug for salt til at tørre fisk.

På stranden har man også selv ”sydet” salt, ved at sætte store kar op, fylde dem med vand, og lade det stå og dampe i solen.

Mjød

Mjød er verdens ældste drik, indeholdende alkohol og den er lavet af honning, gær, frugter og krydderier. Den er kendt i mange lande verden over, for sin fantastiske smag og sin helsegivende virkning.

Der er beviser for at man har drukket mjød gennem de seneste 5.000 år. Mjød har mest været tilgængelig for konger og de rige, men i dag drikkes mjød i alle samfundslag.

Den gode historie

Udtrykket; “Honey Moon”, siges at stamme helt tilbage fra kelterne og vikingernes ritualer. Her drak det nygifte brudepar, mjød i en hel måned, efter brylluppet og hvis mjøden var af god kvalitet, ville der blive født en søn 9 måneder efter.

Serveringsforslag

Mjøden kan også serveres afkølet som en velkomstdrink, ved at tilsætte 50 % sodavand – fx. Hindbær- Citron- eller Sportsvand, – gerne med en isterning eller et frosset bær. Her er der virkelig mange muligheder, for en dejlig oplevelse!

Tarp Bryggeri anbefaler mjød til festen, som velkomst drink, til desserten og som det lille glas til kaffen.

Lækre produkter fra Hybengaarden

Sønderho Gårdbutik har fået lækre nye varer hjem fra Hybengaarden – forskellige slags chutneys, marmelader, ketchup og barbeque sauce. Hybengaarden ligger i Jerslev, Nordjylland, hvor Annette og Henrik selv producerer alle deres produkter.

Økologisk mel fra Forum

Vi har flere forskellige meltyper fra Forum – blandt andet stenkværnet Fint Ølandshvede eller hvad med Fuldkorns Svedjerug? Alt er økologisk og af allerbedste kvalitet. Du finder 1 kg. poser i butikken men hvis du forudbestiller 5 kg. for du det til 4 kg. pris.

Vestjyske Delikatesser

Sonja og Martin Mose har på deres nedlagte landejendom ved Tvis indrettet værksted, hvor de blander og sælger vestjyske delikatesser. Det begyndte som en sjov og anderledes hobby. Ægteparret ville bare lige lære lidt om at blande krydderier og så tage det stille og roligt. Det blev bare alt andet end stille og roligt. For det viste sig, at Sonja og Martin Mose havde ramt en trend i tiden med deres krydderier, salte og de andre delikatesser, som de begyndte at sælge i deres fælles virksomhed. Vestjyske Delikatesser hedder den, og firmaet har til huset på Smedegårdvej 9 i Tvis på parrets nedlagte ejendom, hvor de har indrettet værksted.

Ved mund til mund-metoden spredtes nyheden om parrets krydderier, som de selv blander og med håndkraft putter på glas. Det særlige ved krydderierne, saltene, de tørre pestoer og de andre delikatesser er, at de er baseret på naturlige råvarer og er fri for tilsætningsstoffer.