Gårdbutikken & Vadehavet

Sønderho Gårdbutik ligger lige ved indkørslen til Danmarks smukkeste landsby, Sønderho. I butikken finder du lækkert og mørt kød fra Skotsk Højlandskvæg. Kvæget går på de grønne økologiske marker tæt ved gården hele året og det kan smages!

Vi tilbyder altid et bredt udvalg af basisvarer såsom mørbrad, engelske bøffer og hakkekød, men vi tilbyder blandt andet også spegepølser, grill pølser, capacio og marinerede bøffer. Vi varierer udvalget i butikken, således at du altid kan få det helt rigtige kød til lejligheden, tilpasset årstiden og årstidens grønsager.

Sønderho Gårdbutik er partner i Nationalpark Vadehavet. Denne anerkendelse har vi opnået, fordi kvæget er opvokset på vores marker midt i Nationalparken.

Sønderho Gårdbutik er Nationaparkpartner

Vi er stolte af at bo, leve og arbejde på Fanø og ved Vadehavet. Naturen et helt grundlæggende for vores forretning – ja, vores kvæg deltager ligefrem i naturplejen på Fanø.

Hver måned bringer vi viden og billeder fra Nationalpark Vadehavet. Måske får du noget at vide, som du ikke vidste før. Måske får du lyst til at besøge os her ved Vadehavet. Vi vil i hvert fald gerne fortælle dig om området og byde dig velkommen, hvis du kigger forbi.

Livet på vaderne

Vaden ser ved første øjekast gold og livløs ud med sine vidtstrakte, nøgne sandflader. Men skinnet bedrager. Under overfladen er et sandt mylder af liv, der i rå mængde kun bliver overgået af få andre af verdens dyresamfund.

Sammenlignet med en gennemsnitlig havbund indeholder vaden ti gange flere dyr målt i vægt. Og med et samlet areal på 4.700 km2 gør det vaden til et gigantisk spisekammer. Betingelserne for det rige dyreliv bliver især skabt af tidevandet, der to gange i døgnet bringer næringsrigt vand ind i det lave Vadehav. Grundlaget for livet er høje forekomster af mikroskopiske alger, især kiselalger, der udgør det første led i fødekæden. Kiselalgerne lever både svævende i vandet, på vadens overflade og nede i vaden. Det er kiselalgerne, som giver vaden dens brune farve.

Årets gang på vaden

Livet på vaden følger årstidernes skiften. Om sommeren er dyrelivet på vaden rigt. Her er temperaturen gunstig, og der er rigelige mængder føde. Med vinterens komme forlader mange arter Vadehavet til fordel for lunere og dybere vand, kun for at vende tilbage i det lune forår. De dyr, der ikke kan flytte sig, er meget udsatte i strenge vintre. Hjertemuslingen tåler ikke kulden så godt, og i kolde vintre dør en stor del af bestanden på vaden. Yngel fra dybere vand genbefolker dog hurtigt vaden igen.

Det rige dyreliv på vaden udgør en overdådig buffet for vandfugle. Vadehavet er et vigtigt rasteområde for mange fuglearter, der hvert år trækker fra yngleområderne i nord til overvintringsområderne i syd. Hvert år besøger 12 millioner fugle Vadehavet.

Fuglene stopper kortvarigt for at fylde depoterne op til deres videre færd, eller de vælger at blive i området vinteren over.

Læs mere om Vadehavet, Nationalparken og Verdensarven

Oplev vaden

Der er gode muligheder for at opleve vadens liv på tætteste hold. Og der er noget for en hver smag og temperament. Har du mod på det, kan du uden problemer gå på opdagelse på egen hånd. Det kan være en god ide at medbringe en greb, så det er lettere at grave muslinger op. Det er spændende at gå på opdagelse i vadens skjulte liv, men da det ikke er ufarligt at bevæge sig langt ud på vaden, er det en god ide at være godt forberedt for at undgå ubehagelige overraskelser. Højvandet kan hurtigt vende tilbage i Vadehavet, og det er nemt at glemme tiden, når man går rundt på vaden. Det kan derfor anbefales at planlægge turen ud fra tidevandsprognosen og på forhånd beslutte sig for et tidspunkt, hvor man begiver sig tilbage. Havgus kan også komme rullende overraskende hurtigt og helt indhylle vaden i et vattæppe, der gør det meget vanskeligt at orientere sig. Et kompas eller en gps-modtager er derfor en vigtig del af udrustningen for at undgå at fare vild.

Guidet tur

Oplev dette på en guidet tur med en af nationalparkens dygtige turarrangører.

Fanø Oyster King, Toldbodvej 1, 6720 Fanø, www.oyster-king.dk +45 28 22 20 74

Strandskaden, Dagmarsvej 10, 6720 Fanø, www.strandskaden.dk +45 30 20 25 43

Tema august 2018 – Langli og Vadevandring

Langli ligger midt i Ho Bugt og er den mindste af Vadehavets fire øer. Den er cirka to kilometer lang og 550 meter på det bredeste sted. Øen, der har været ubeboet siden starten af 1900-tallet, ejes i dag af Miljøministeriet og har status af videnskabeligt reservat. Her skal ynglefuglene ikke bekymre sig om menneske-besøg før efter yngletiden. Det er således kun tilladt at besøge Langli to måneder om året, fra 16. juli til 15. september.

Fuglene kvitterer for roen ved i stort tal at indtage øen. Omkring 70 procent af hele Vadehavets bestand af jordrugende fugle yngler således på Langli. Arterne konkurrerer om pladsen og må også tilpasse sig vegetationens udvikling. Fx bryder ternerne sig ikke om de steder, hvor strandengen er vokset til i højere planter. De vil kunne se sig omkring. Ræve på Langli ville betyde store problemer for kolonierne, og Naturstyrelsen forsøger derfor at holde øen fri for ræv.

Besøger man Langli til fods kommer man i land på øens nordspids, hvor en sti fører mod syd til det eneste hus på øen. På østsiden af stien skuer man ud over strandengen, hvor salttålende arter som hindebæger og strandmalurt blomstrer flot i sensommeren. Fra de høje klitter på Langli ser man mod vest ud over et af de mest uberørte og øde landskaber i Danmark. Det er ganske enkelt en ødemark – Nationalpark Vadehavet, når den er mest vild og utæmmelig.

Langli er adskilt fra halvøen Skallingen af Hobo Dyb, hvorigennem en del af vandet fra Ho Bugt løber ud ved lavvande. Skallingen, Langli og de omkringliggende sandbanker og vadeflader indgår alle i et kompliceret samspil, hvor landskabet konstant ændrer form. Langli er ældre end Skallingen, der efter sin dannelse fra midten af 1600-tallet blokerede for sandtilførslen fra havet. Dele af Langli er derfor eroderet af stormflodernes kræfter. Til gengæld vokser Langli Sand syd for selve øen. På den måde er området omkring Langli et godt billede på Vadehavets unikke økosystem, hvor erosion og aflejring er en vigtig del af naturens DNA.

Man kan gå eller vade fra Nyeng i Ho til Langli ad den cirka fire km lange ebbevej. Turen tager 1-1½ time hver vej. Det er livsvigtigt, at du undersøger vejrforhold og tidevand, inden du begiver dig mod Langli. Normalt kan man gå på ebbevejen fra fire timere efter højvande i Esbjerg til to timer før højvande i Esbjerg.

Både Naturstyrelsen og NaturKulturVarde arrangerer guidede ture til Langli. Førstnævnte har også ture med traktorbus. Yderligere information på deres hjemmesider:

https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/skallingen-og-langli/aktiviteter/

http://vardemuseerne.dk/naturkulturvarde/

Tema maj 2018 – Lam i Nationalparken

Tidligere havde vi mange får i Danmark, fordi vi især havde brug for ulden og kødet. I dag har fårene fået betydning for pleje af vore naturområder. I Vadehavsområdet fremmer fårene naturværdierne, når de afgræsser marsken, digerne og forlandet. 

Når fårene græsser på digerne, er de med til at vedligeholde digerne. Fårene nipper af planterne tæt ved rødderne, hvilket gør, at der kan komme sollys ned til alle planter. Planter har brug for sollys for at kunne foretage fotosyntese. Gode lysforhold giver plads til et tæt dække af planter. Det tætte dække af planter giver et tæt rodnet. Og det er netop et tæt og veludviklet rodnet, der holder på det øverste jordlag, som skal sikre digerne mod erosion ved stormflod. 

Når fåret græsser og derved holder græsser og urter nede, så sikrer det også lys og varme til insekter. Et område, som er rig på insekter, tiltrækker fugle og derved er græssende får med til at fremme den samlede biologiske mangfoldighed. Fårene er med til at flytte rundt på plante- frø via deres pels og afføring, og dermed er fåret med til at sikre frøspredning. 

Tema marts 2018 – Sæler i Vadehavet

Nationalpark Vadehavet er Danmarks største nationalpark, og her finder vi også Danmarks største rovdyr: gråsælen. En voksen han-gråsæl kan veje op til 300 kg. Det gør samtidig gråsælen til Danmarks største pattedyr i det hele taget (målt på vægt), idet vort største landpattedyr, kronhjorten, ”kun” vejer op til 240 kg. Hun-gråsælen vejer betydeligt mindre end hannen (130-200 kg).

I begyndelsen af 1900-tallet blev gråsælen nærmest udryddet i Danmark, men siden den i 1969 blev fredet, er den vendt tilbage. I dag regner man med, at der er en bestand på 75-100 gråsæler i Vadehavet, hvor man de seneste år også har kunnet konstatere, at den så småt igen er begyndt at yngle.

Den spættede sæl er betydeligt mindre end gråsælen (70-120 kg). Den er almindelig i de fleste danske farvande, hvor den lever nær kyster med uforstyrrede sandbanker, revler og småøer. Den største bestand finder man i Vadehavet, hvor der lever omkring 4500 spættede sæler.

I det lave vand jager sælerne fisk og krebsdyr, men mindst lige så vigtigt som selve det lavvandede hav med dets føderigdom er Vadehavets mange sandbanker. Her søger sælerne op for at hvile, fælde pelsen, parre sig og føde deres unger.

I yngletiden juni, juli og august er sælerne meget følsomme overfor forstyrrelser, da fødslen af ungen skal foregå på land, og ungerne kun kan die i de korte perioder, hvor de er på land.

For at se sæler, skal man kende Vadehavet godt eller overlade turen til én af de turoperatører, som har sælsafarier på programmet. De vigtigste hvilepladser for sælerne i Vadehavet findes på Langli Sand i Grådyb, Langjord sydvest for Fanø, Peel Rev nord for Mandø, Koresand sydvest for Mandø og Bollert Sand nordvest for Rømø. Men man kan ofte også se sæler i vandet foran en af Vadehavets sluser.

Sælerne ligger ofte i meget blandede flokke med unge og gamle dyr mellem hinanden. Gråsælerne kan kendes fra de spættede sæler på, at de er mørke, meget store og et karakteristisk kegleformet hoved (på tysk hedder de Kegelrobben).

Bonus-info med de nyeste tal

I det fælles dansk, tysk, hollandske vadehav overvåges bestandene af sæler, og de nyeste tal viser, at man i sommeren 2017 registrerede det største antal nyfødte unger af spættet sæl siden de fælles tællinger begyndte i 1975. Der var tale om 9.167 unger, og det registrerede antal ligger på 24 procent flere end ved tællingerne i 2016. Men dette resultat afspejles ikke i antallet af voksne sæler talt på deres liggepladser på sandbanker og strande i fældeperioden i august, for her registreredes lidt færre end i 2016.

I 2014 toppede antallet af talte spættede sæler i det samlede vadehav med 26.576 individer. Nu falder bestanden tilsyneladende svagt, og i 2017 taltes der 25.936. Dette fald i den totale bestand står lidt i modsætning til fremgangen for antallet af nyfødte unger, men blandt forskerne mener man, at det kan være et tegn på, at Vadehavets samlede bærevne for spættede sæler er nået, og at bestanden efter mange års vækst sandsynligvis er på vej mod et naturligt leje.

Tema i januar 2018 – Rav – Nordens og Havets Guld

I flere tusind år har vi mennesker søgt efter rav langs de danske kyster. I vadehavsområdet er det mest på vestkyststrandene, man kan finde ’havets guld’.

Det rav, man finder i Danmark, er såkaldt baltisk rav, som er 30-50 millioner år gammelt. Ravet er dannet af harpiks i fra  skove i Skandinavien og østersøegnene. Derfor kan man også være heldig at finde rav med insekter i, da de blev fanget i harpiksen. Ravet har ’været på farten’ gennem millioner af år – og særligt istidens gletschere og de forhistoriske floder har haft stor indflydelse på, hvor ravet er ført hen.

At tage ud for at lede efter rav er en aktivitet, alle kan være med til – og selv om man måske ikke lige finder nogle af de gyldent farvede klumper, er man sikker på masser af frisk luft og dejlige gåture langs strandene. De bedste chancer for at finde rav er i forbindelse med blæsevejr, og meget gerne et par dage efter en storm. Det er på de tidspunkter, der bliver skyllet mest rav op på strandene. At tage på ravjagt er derfor oplagt til en efterårs- eller vintertur.

Et lille tip kan være at holde øje med mågerne: De er nemlig ofte der, hvor muslinger, tang og andet godt bliver skyllet op – og det er ofte her, ravet kan gemme sig. Det er også vigtigt at tjekke vind- og tidevandsforhold.

De bedste steder at lede efter rav i Nationalpark Vadehavet er på de vestvendte strande på øerne Rømø, Mandø og Fanø samt på Skallingen og Hvidbjerg Strand.

Skulle du være så heldig at finde et stykke rav, er ravpriserne lige nu ganske høje – held og lykke med jagten.

Er du ikke så meget til selv at gå ud for at finde rav, kan du på museet Tirpitz Museum i Blåvand se Nordens smukkeste udstilling om rav. Her kan man opleve nogle af de største og flotteste danske fund af rav, man kan besøge ravskoven, og så kan man bl.a. se Sydney Opera House udformet i rav.

Du kan læse mere om Tirpitz’ ravudstilling på museets hjemmeside: http://vardemuseerne.dk/exhibition/rav/, og du kan tjekke tidevandet for dit område her: http://www.vadehav.dk/da/vadehavet-nu/tidevandet-nu/.

Tema december 2017 – Østers

Siden stillehavsøsters kom til Vadehavet i 1980’erne, har bestanden spredt sig nærmest eksplosivt. I dag kan man finde banker mange steder rundt om i Vadehavet med tonsvis af disse skaldyr. Vintermånederne er den absolutte højtid for at gå ud til bankerne for at hente sine egne østers til at spise. Risikoen for algegifte er langt mindre i det kolde vand på denne tid af året, og desuden det blevet populært at hente østers som et eksotisk og lækkert indslag til nytårsmenuen.

Man kan sagtens selv tage ud at samle østers, men man skal tænke sig godt om, inden bevæger sig ud i Vadehavet. Ud over at vide, hvor bankerne befinder sig, skal man orientere sig om vind og vejr – og især om tidevandet. Det absolut sikreste er at tage med på en af de guidede ture, som flere af nationalparkens partnere arrangerer.

Sydvestjyske Smagsoplevelser har i samarbejde med bl.a Nationalpark Vadehavet udgiver en 32 siders folder med information og inspiration om indsamling og tilberedning af østers fra Vadehavet. Den hedder ’Østers fra Vadehavet’ og kan også ses i en e-udgave via dette link: https://issuu.com/svuf/docs/oestersbrochure_2016_-_destination_/1?e=1843821/39403385

 

Tema november 2017 – Diger og Stormflod

Befolkningen på Vadehavskysten har altid levet med risikoen for stormfloder, der oversvømmede deres jorde, forårsagede store ødelæggelser på deres ejendomme og i værste fald tog menneskeliv.

Stormflod er en situation, hvor vandstanden i havet stiger meget højere end normalt, og skyldes en kombination af vindstuvning, tidevand og et fald i lufttrykket. Vindstuvning forekommer når havet presses ind mod land under kraftig pålandsvind, mens et kraftigt trykfald alene kan forøge vandstanden op til 0,3-0,4 m. Den værst tænkelige situation er derfor, når en kraftig storm rammer kysten ved højvande.

De store stormfloder i 1362 og 1634 skiller sig ud i Vadehavets historie. Begge forårsagede voldsomme ødelæggelser og et stort tab af menneskeliv. Man begyndte derfor allerede i middelalderen at bygge de egentlige havdiger i Tønder Marsken. Digerne langs den smallere marsk mod nord, er dog blot 100-150 år gamle.

Havdigerne konstrueres med en flad hældning ud mod havet, for at tage energien langsomt ud af stormflodens bølger. Samtidig bevirker den bredere bund at diget er mere modstandsdygtigt, når vandet står op ad diget og udsætter digefoden for et stort vandtryk.

Vadehavskysten har i dag diger på næsten hele den 500 km lange strækning fra Danmark i nord til Holland i syd. Kun hvor bakkeøerne når ud til Vadehavet og omkring Ho Bugt er der ikke diget.

I nyere tid har tre stormfloder sat spørgsmål ved digernes styrke. Under stormene i 1976 blev omkring 20.000 mennesker evakueret i Tønder og Ribe Marsken. Som noget nyt rapporterede RadioSyd om begivenhederne og radioen er siden blevet en del af stormflodsberedskabet. Disse storme var årsagen til, at Det fremskudte dige ved Højer blev bygget, ligesom Ribediget blev forhøjet. Stormen i 1981 gik værst ud over Mandø som blev delvist oversvømmet, da diget blev gennembrudt hele syv steder. December orkanen i 1999 ramte heldigvis ved lavvande, men forårsagede alligevel en vandstandsstigning på godt 5 m og vandet stod blot 30 cm fra Ribedigets top.

Antallet af stormfloder med vandstande på mellem 2-3 m er mere end tredoblet i de sidste fire årtier og samtidig har vadehavsområdet oplevet de største stormfloder siden 1634 stormfloden. Det forventes at antallet af storme øges i fremtiden og at vandstanden i havene stiger. Digerne er under pres og byerne langs med Vadehavet står overfor store udfordringer.

Af

Klaus Melbye (Vadehavscentret) 

Anne-Marie Overgaard (Museum Sønderjylland)

Tema oktober 2017 – Sort sol

Sort Sol ses om foråret og efteråret, når stærene samles i marsken i enorme flokke til træk. Stærene kommer fra alle landene omkring Østersøen og Norge. Lige før stærene går ned på jorden for natten, tegner de store flokke fascinerende mønstre på himlen – det kalder man Sort Sol. Sort Sol i kan enkelte gange komme helt op på at rumme op til 1 million fugle.

Det vides faktisk ikke præcist hvorfor stærene smaltes i store flokke. Men en årsag kunne være, at stæren er snæver- og nærsynet og derfor har svært ved at opdage fjender. Stærens øjne sidder som hos os mennesker: Den ser godt frem, men ikke til siden eller bagud. Placeringen er ideel, når den skal fange stankelben, men en bagdel når den skal holde vagt. I de store flokke er stærene formentlig bedre i stand til at afvise angreb fra rovfugle.

Overnatningsballetten ses flere steder i landet, men de største flokke finder man i Tøndermarsken. Stæren kommer til marsken for at æde stankelbens- og gåsebillelarver, som findes i de største mængder i fugtige græsmarker. Om dagen søger de især føde i de ydre koge af Tøndermarsken og om natten opsøger de tagrør, hvor de overnatter. Overnatningsområderne flyttes hele tiden for at snyde rovfuglene og fordi tagrør efter nogle dages benyttelse brækker, hvorved stæren kommer til at side med fødderne i vand. Det koster for meget energi. Man kan derfor aldrig være helt sikker på hvor stærene går ned til overnatning.

Tema september 2017 – Heden

Er der noget smukkere end heden, når lyngen blomstrer?

Hedelyng er en af de dominerende planter på hederne. Det meste af året ses den som en lav, stedsegrøn busk med små nåleformede blade, men i august og september blomstrer den, og så bliver så at sige hele heden farvet rødviolet af de små krukkeformede blomster.

Heder er generelt næringsfattige områder på sandet jord, og det gælder også klitheden i vadehavsområdet, som især findes på Fanø og Rømø. Mens hederne inde i landet ofte er et resultat af tidligere tiders skovfældning og udpining af jorden, så er klithederne på vadehavsøerne et af landskabets naturlige udviklingstrin. Rømø og Fanø har begge udviklet sig fra nøgne sandbanker i Vadehavet til bevoksede klitøer, og med tiden er de ældste klitter blevet mere næringsfattige på grund af regnens udvaskning af bl.a. kalk.

Klithedernes flora og fauna er tilpasset de næringsfattige forhold. Mellem klitterne findes våde lavninger, der huser andre, specialiserede planter og insekter end de arter, man finder blot få meter højere oppe i terrænet.

Et eksempel på en sådan specialiseret art er klokke-ensian, der ligesom lyngen også blomstrer i august-september. Klokke-ensian er desuden speciel derved, at den er foderplante for den meget sjældne dagsommerfugl ensianblåfugl, som lægger sine æg enkeltvis på blomsterne.

Ud over på Fanø og på Rømø findes der inden for nationalparkgrænsen også hede i Marbæk-området nord for Esbjerg.

 

Tema august 2017 – Kveller eller salturt?

Kveller vokser udelukkende på saltbund.
Kveller vokser på de høje dele af vaden, oftest på overgangen mellem vade og marsk. Kveller finder også plads til at gro i de saltpåvirkede åbne vandflader på marsken, også kaldet saltpander.

Kveller kan spises og smager af salt. Planten kan spises som salat, eller som tilbehør til en æggemad. Tag en lille bid og smag den salte plante. Nip dele af planten uden at hive hele planten op. Der må plukkes til eget forbrug.

Kveller ligner en kaktus, men har ingen torne. Planten er mellem 5 og 20 cm høj. Stænglen har korte, korsvis modsatstillede sidegrene. Sidegrenene er leddelte. Stængel og sidegrene er glatte, kødet og saftig. Planten er grøn først på sommeren, siden antager den røde farver. Planten har en dyb pælerod med side rødder som gør at den sidder godt fast i den løse bund. Kveller tilhører salturtfamilien.

Kveller er en enårig plante og den blomstrer i august-september. De meget små gule blomster sidder indsunket i stænglen. Frøene spredes med vind og vand. Nogle frø bliver siddende i de visne stænglers frøgemmer. Som enårig har kveller en effektiv overlevelsesstrategi for en plante, der gror tættest på vaden, hvor den kan være udsat for isskruninger. Den visne plante bliver stående vinteren over.

Kveller er tilpasset at vokse på saltholdig bund og tåler en høj saltkoncentration i jorden. For at planten kan optage vand gennem rødderne, må planten også optage salt sammen med vandet. En for høj saltkoncentration inde i planten, er dog skadelig for planten. Kveller klarer sig ved at fortynde saltkoncentrationen i plantens specielle vandfyldte blade. Derfor er bladene tykke og saftfyldte. En sådan plante kaldes en sukkulent. Kveller antager en rødlig farve i løbet af sommeren, pga. ophobning af salt.

Kveller vokser på de høje dele af vaden, oftest på overgangen mellem vade og marsk. Kveller finder også plads til at gro i de saltpåvirkede åbne vandflader på marsken, også kaldet saltpander.

Ved højvande og ved stormflod tilføres området mellem vade og marsk et leragtigt slam, kaldet slik. Det meste skylles med ud igen, hvis der ikke er planter til at binde slikket. Kveller, der er tilpasset til at gro på vaden tæt ved marsken, kan være med til at binde slikket, hvorved der sker en større slik- aflejring. Kveller kaldes også en pionerplante. Efterhånden bliver vadens overflade højere, og andre planter begynder at vokse på vaden. Vaden bliver langsomt forvandlet til land – marsk.

Tema juli 2017 – Sommertid i Nationalparken

Sommeren er over os, og det lune vejr giver nogle særlige muligheder for at komme helt tæt på naturen i Nationalpark Vadehavet. Det kan være ved strandaktiviteter som badning, strandsejlads og kitesurfing eller det kan være på en vandring i bare tæer hen over de tørlagt vadeflader. Danmarks største nationalpark opleves også glimrende på en cykeltur eller fra hesteryg, og er man golfspiller, har man tre baner at vælge imellem inden for nationalparkens grænser (Rømø, Fanø og Marbæk).

De fleste trækfugle er stadig i gang med yngelpleje nordpå, men rundt om i nationalparken kan man betragte masser af andre fugle på fx strandene og strandengene. Rødben er en af dem, der yngler i nationalparken. Lige nu kan man også se mange af nationalparkens pattedyr: sæler, rådyr, harer og lækatte for blot at nævne nogle stykker. Selv om de er tamdyr, skal vi da heller ikke glemme de mange får på digerne. Ligesom vi mennesker, nyder dyrene også sommertiden.