Fanø Bolsjer

Fanø Bolsjer

Midt i den gamle købstad Ebeltoft ligger det lille bolsjekogeri Mols Bolsjer. Mols Bolsjer A/S er stiftet i 2005 af Jette og Jes Brinch Nielsen, der har givet nyt liv til en gammeldags bolsjefabrik, der tidligere hed Fanø Bolsjer. Her laver de bolsjer, som man gjorde det i gamle dage.

De har specialiseret sig i de gamle fremstillingsmetoder, så de koger, ælter og klipper med håndkraft. Det er med til at give dig en oplevelse af ægte, traditionelt bolsjemageri.

I Sønderho Gårdbutik finder du et bredt sortiment af Mols Bolsjer under mærket ”Fanø Bolsjer”. Der er helt sikkert noget for en hver smag og sød tand!