Lam i Nationalparken
Tidligere havde vi mange får i Danmark, fordi vi især havde brug for ulden og kødet. I dag har fårene fået betydning for pleje af vore naturområder. I Vadehavsområdet fremmer fårene naturværdierne, når de afgræsser marsken, digerne og forlandet. Når fårene græsser på digerne, er de med til at vedligeholde digerne. Fårene nipper af planterne tæt ved rødderne, hvilket gør, at der kan komme sollys ned til alle planter. Planter har brug for sollys for at kunne foretage fotosyntese. Gode lysforhold giver plads til et tæt dække af planter. Det tætte dække af planter giver et tæt rodnet. Og det er netop et tæt og veludviklet rodnet, der holder på det øverste jordlag, som skal sikre digerne mod erosion ved stormflod. Når fåret græsser og derved holder græsser og urter nede, så sikrer det også lys og varme til insekter. Et område, som er rig på insekter, tiltrækker fugle og…
Heden
En af de smukkeste måder at opleve den danske sensommer på er ved at besøge heden. Når lyngen blomstrer i august-september bliver så at sige hele heden farvet rødviolet. I Nationalpark Vadehavet finder man smukke klitheder på Rømø og Fanø. Også i Marbæk-området nord for Esbjerg er der hedeområder.
Kveller eller salturt?
Kveller vokser udelukkende på saltbund. Kveller vokser på de høje dele af vaden, oftest på overgangen mellem vade og marsk. Kveller finder også plads til at gro i de saltpåvirkede åbne vandflader på marsken, også kaldet saltpander. Kveller kan spises og smager af salt. Planten kan spises som salat, eller som tilbehør til en æggemad. Tag en lille bid og smag den salte plante. Nip dele af planten uden at hive hele planten op. Der må plukkes til eget forbrug. Kveller ligner en kaktus, men har ingen torne. Planten er mellem 5 og 20 cm høj. Stænglen har korte, korsvis modsatstillede sidegrene. Sidegrenene er leddelte. Stængel og sidegrene er glatte, kødet og saftig. Planten er grøn først på sommeren, siden antager den røde farver. Planten har en dyb pælerod med side rødder som gør at den sidder godt fast i den løse bund. Kveller tilhører salturtfamilien. Kveller er en enårig…
Sommertid i Nationalparken
Sommeren er over os, og det lune vejr giver nogle særlige muligheder for at komme helt tæt på naturen i Nationalpark Vadehavet. Det kan være ved strandaktiviteter som badning, strandsejlads og kitesurfing eller det kan være på en vandring i bare tæer hen over de tørlagt vadeflader. Danmarks største nationalpark opleves også glimrende på en cykeltur eller fra hesteryg, og er man golfspiller, har man tre baner at vælge imellem inden for nationalparkens grænser (Rømø, Fanø og Marbæk). De fleste trækfugle er stadig i gang med yngelpleje nordpå, men rundt om i nationalparken kan man betragte masser af andre fugle på fx strandene og strandengene. Rødben er en af dem, der yngler i nationalparken. Lige nu kan man også se mange af nationalparkens pattedyr: sæler, rådyr, harer og lækatte for blot at nævne nogle stykker. Selv om de er tamdyr, skal vi da heller ikke glemme de mange får på…
Oplev det store forårstræk i Nationalpark Vadehavet
10-12 millioner trækfugle gør hvert år ophold i Vadehavet, og maj er en af de allerbedste måneder at opleve dem i. Lige nu kan man bl.a. se nogle af de absolutte langdistance-trækkere, som er på vej fra overvintring i Afrika til ynglepladserne i de arktiske egne. Eksempelvis er det islandsk ryle, strandhjejle og lille kobbersneppe. Maj er også en rigtig god måned til at iagttage de fugle, som yngler i marsken, som for eksempel rødben og stor kobbersneppe. Gode steder at se fugle er: Skallingen, Sneum Sluse, Hønen på det sydlige Fanø, Kammerslusen ved Ribe, Mandø, Rømødæmningen, Ballum Enge og Tøndermarsken.
Havørnene i Nationalpark Vadehavet
Havørnen er med sit vingefang på op mod 240 cm én af de helt store flyvere i Nationalpark Vadehavet. Den er i al fald den største rovfugl i området, og det er tydeligt, at de mange andre fugle i Vadehavet har stor respekt for ’den flyvende dør, som nogle ynder at kalde den store ørn. Tidligere var den stolte fugl ikke almindelig at se i vadehavsområdet, men inden for de seneste to årtier er der bare dukket flere og flere op. Det sker i takt med, at den danske og nordtyske ynglebestand er vokset, og det er især i vinterhalvåret at ørnene har fået øje på Vadehavet og de gode fødeforhold på kysten her. Det gælder både de voksne ynglefugle, og især de mange ungfugle, der efterhånden kommer ud af den voksende ynglebestand. Nogle steder, som fx på Fanø og i Tøndermarsken, kan man nu til dags opleve at se…