Fanø Salts historie starter i 2018 en solskinsdag i oktober, hvor snakken går over morgen kaffen, blandt andet om hvor salt vandet i Vadehavet er, og hvor anderledes det smager i forhold til saltvandet andre steder i verden. Snakken forsætter, og vi bliver enige om, at det skal da prøves at syde, og her bliver Fanø Salt født.
Første forsøg laves i en gryde, her får vi en smule salt som smager helt anderledes end noget vi har prøvet før. Det bliver hurtigt klart, at det skal gøres meget større, så havegrillen findes frem, samt et par store bradepander i rustfri stål. Vi får dem fyldt med vand, og lader dem stå en hel masse timer, og vi får det smukke store flage salt frem, som smager virkelig godt.
Så tager det fart, vi får produceret en rigtig syde pande, får lært en hel masse om salt koncentration, syde temperatur, mængde af vand i panden osv. og begynder at lave rigtig meget salt, som vi får pakket og begynder at få ud i den store verden.
Det er dog langt fra første gang, at der nu sydes salt på Fanø. Fanø har en lang tradition for at syde salt, som er over 180 år gammel. Det skrives i sognebøgerne at:
I 1838 får apotekets bestyrer, J. P. Fischer, på Fanø den 7. august tilladelse til at anlægge et saltværk i Nordby, og “at maa sælge det fra bemeldte Raffinaderi fremstillede Salt til alle og enhver i store og smaa Partier”.
Før J.P.Fischer for tilladelse til at drive saltværk på Fanø, har der foregået en indsmugling af salt, da salten i Danmark var frygtelig dyr, og man havde brug for salt til at tørre fisk.
På stranden har man også selv ”sydet” salt, ved at sætte store kar op, fylde dem med vand, og lade det stå og dampe i solen.