Sæler i Vadehavet
Nationalpark Vadehavet er Danmarks største nationalpark, og her finder vi også Danmarks største rovdyr: gråsælen. En voksen han-gråsæl kan veje op til 300 kg. Det gør samtidig gråsælen til Danmarks største pattedyr i det hele taget (målt på vægt), idet vort største landpattedyr, kronhjorten, ”kun” vejer op til 240 kg. Hun-gråsælen vejer betydeligt mindre end hannen (130-200 kg). I begyndelsen af 1900-tallet blev gråsælen nærmest udryddet i Danmark, men siden den i 1969 blev fredet, er den vendt tilbage. I dag regner man med, at der er en bestand på 75-100 gråsæler i Vadehavet, hvor man de seneste år også har kunnet konstatere, at den så småt igen er begyndt at yngle. Den spættede sæl er betydeligt mindre end gråsælen (70-120 kg). Den er almindelig i de fleste danske farvande, hvor den lever nær kyster med uforstyrrede sandbanker, revler og småøer. Den største bestand finder man i Vadehavet, hvor der…
Rav – Nordens og Havets Guld
I flere tusind år har vi mennesker søgt efter rav langs de danske kyster. I vadehavsområdet er det mest på vestkyststrandene, man kan finde ’havets guld’. Det rav, man finder i Danmark, er såkaldt baltisk rav, som er 30-50 millioner år gammelt. Ravet er dannet af harpiks i fra skove i Skandinavien og østersøegnene. Derfor kan man også være heldig at finde rav med insekter i, da de blev fanget i harpiksen. Ravet har ’været på farten’ gennem millioner af år – og særligt istidens gletschere og de forhistoriske floder har haft stor indflydelse på, hvor ravet er ført hen. At tage ud for at lede efter rav er en aktivitet, alle kan være med til – og selv om man måske ikke lige finder nogle af de gyldent farvede klumper, er man sikker på masser af frisk luft og dejlige gåture langs strandene. De bedste chancer for at finde…
Østers
Vintermånederne er den bedste tid, hvis man vil hente østers i Vadehavet til at spise. Risikoen for algegifte er langt mindre, når vandet er koldt. Det er vigtigt at orientere sig om vind og vejr, inden man bevæger sig ud i Vadehavet. Især skal man have styr på tidevandet. Det sikreste er at tage med på en af de guidede ture, som flere af Nationalpark Vadehavets partnere arrangerer. I folderen ’Østers fra Vadehavet’ kan man læse meget mere om østers. Den findes i en e-udgave via dette link: https://issuu.com/svuf/docs/oestersbrochure_2016_-_destination_/1?e=1843821/39403385
Diger og Stormflod
Befolkningen på Vadehavskysten har altid levet med risikoen for stormfloder, der oversvømmede deres jorde, forårsagede store ødelæggelser på deres ejendomme og i værste fald tog menneskeliv. Stormflod er en situation, hvor vandstanden i havet stiger meget højere end normalt, og skyldes en kombination af vindstuvning, tidevand og et fald i lufttrykket. Vindstuvning forekommer når havet presses ind mod land under kraftig pålandsvind, mens et kraftigt trykfald alene kan forøge vandstanden op til 0,3-0,4 m. Den værst tænkelige situation er derfor, når en kraftig storm rammer kysten ved højvande. De store stormfloder i 1362 og 1634 skiller sig ud i Vadehavets historie. Begge forårsagede voldsomme ødelæggelser og et stort tab af menneskeliv. Man begyndte derfor allerede i middelalderen at bygge de egentlige havdiger i Tønder Marsken. Digerne langs den smallere marsk mod nord, er dog blot 100-150 år gamle. Havdigerne konstrueres med en flad hældning ud mod havet, for at tage…
Sort sol
Sort Sol ses om foråret og efteråret, når stærene samles i marsken i enorme flokke til træk. Stærene kommer fra alle landene omkring Østersøen og Norge. Lige før stærene går ned på jorden for natten, tegner de store flokke fascinerende mønstre på himlen – det kalder man Sort Sol. Sort Sol i kan enkelte gange komme helt op på at rumme op til 1 million fugle.
Heden
En af de smukkeste måder at opleve den danske sensommer på er ved at besøge heden. Når lyngen blomstrer i august-september bliver så at sige hele heden farvet rødviolet. I Nationalpark Vadehavet finder man smukke klitheder på Rømø og Fanø. Også i Marbæk-området nord for Esbjerg er der hedeområder.
Oplev det store forårstræk i Nationalpark Vadehavet
10-12 millioner trækfugle gør hvert år ophold i Vadehavet, og maj er en af de allerbedste måneder at opleve dem i. Lige nu kan man bl.a. se nogle af de absolutte langdistance-trækkere, som er på vej fra overvintring i Afrika til ynglepladserne i de arktiske egne. Eksempelvis er det islandsk ryle, strandhjejle og lille kobbersneppe. Maj er også en rigtig god måned til at iagttage de fugle, som yngler i marsken, som for eksempel rødben og stor kobbersneppe. Gode steder at se fugle er: Skallingen, Sneum Sluse, Hønen på det sydlige Fanø, Kammerslusen ved Ribe, Mandø, Rømødæmningen, Ballum Enge og Tøndermarsken.
Havørnene i Nationalpark Vadehavet
Havørnen er med sit vingefang på op mod 240 cm én af de helt store flyvere i Nationalpark Vadehavet. Den er i al fald den største rovfugl i området, og det er tydeligt, at de mange andre fugle i Vadehavet har stor respekt for ’den flyvende dør, som nogle ynder at kalde den store ørn. Tidligere var den stolte fugl ikke almindelig at se i vadehavsområdet, men inden for de seneste to årtier er der bare dukket flere og flere op. Det sker i takt med, at den danske og nordtyske ynglebestand er vokset, og det er især i vinterhalvåret at ørnene har fået øje på Vadehavet og de gode fødeforhold på kysten her. Det gælder både de voksne ynglefugle, og især de mange ungfugle, der efterhånden kommer ud af den voksende ynglebestand. Nogle steder, som fx på Fanø og i Tøndermarsken, kan man nu til dags opleve at se…