Author Archives: Camilla Schwartz

Sommeren er over os, og det lune vejr giver nogle særlige muligheder for at komme helt tæt på naturen i Nationalpark Vadehavet. Det kan være ved strandaktiviteter som badning, strandsejlads og kitesurfing eller det kan være på en vandring i bare tæer hen over de tørlagt vadeflader. Danmarks største nationalpark opleves også glimrende på en cykeltur eller fra hesteryg, og er man golfspiller, har man tre baner at vælge imellem inden for nationalparkens grænser (Rømø, Fanø og Marbæk). De fleste trækfugle er stadig i gang med yngelpleje nordpå, men rundt om i nationalparken kan man betragte masser af andre fugle på fx strandene og strandengene. Rødben er en af dem, der yngler i nationalparken. Lige nu kan man også se mange af nationalparkens pattedyr: sæler, rådyr, harer og lækatte for blot at nævne nogle stykker. Selv om de er tamdyr, skal vi da heller ikke glemme de mange får på…

Read more

Forår og forsommer er højtid for de ynglende fugle rundt om i Nationalpark Vadehavet, hvor man kan møde dem på strande, strandenge, forlande, i marsken og i vådområder bag digerne. Desværre har nogle arter alvorlig tilbagegang, blandt andet vibe, rødben og stor kobbersneppe. Derfor er tiden lige nu vigtig, hvor den nye generation og dermed bestandens fremtid skal sikres.Som gæst i nationalparken kan man hjælpe ynglefuglene godt på vej ved at vise hensyn og blandt andet respektere de områder, der er blevet afmærket med henblik på at sikre dem fred og ro til at få et nyt kuld på vingerne. Til gavn for deres art og til glæde for alle os, der holder af at kunne opleve dem i nationalparkens natur.

Read more

10-12 millioner trækfugle gør hvert år ophold i Vadehavet, og maj er en af de allerbedste måneder at opleve dem i. Lige nu kan man bl.a. se nogle af de absolutte langdistance-trækkere, som er på vej fra overvintring i Afrika til ynglepladserne i de arktiske egne. Eksempelvis er det islandsk ryle, strandhjejle og lille kobbersneppe. Maj er også en rigtig god måned til at iagttage de fugle, som yngler i marsken, som for eksempel rødben og stor kobbersneppe. Gode steder at se fugle er: Skallingen, Sneum Sluse, Hønen på det sydlige Fanø, Kammerslusen ved Ribe, Mandø, Rømødæmningen, Ballum Enge og Tøndermarsken.

Read more

Havørnen er med sit vingefang på op mod 240 cm én af de helt store flyvere i Nationalpark Vadehavet. Den er i al fald den største rovfugl i området, og det er tydeligt, at de mange andre fugle i Vadehavet har stor respekt for ’den flyvende dør, som nogle ynder at kalde den store ørn. Tidligere var den stolte fugl ikke almindelig at se i vadehavsområdet, men inden for de seneste to årtier er der bare dukket flere og flere op. Det sker i takt med, at den danske og nordtyske ynglebestand er vokset, og det er især i vinterhalvåret at ørnene har fået øje på Vadehavet og de gode fødeforhold på kysten her. Det gælder både de voksne ynglefugle, og især de mange ungfugle, der efterhånden kommer ud af den voksende ynglebestand. Nogle steder, som fx på Fanø og i Tøndermarsken, kan man nu til dags opleve at se…

Read more

54/54