Langli og Vadevandring
Langli ligger midt i Ho Bugt og er den mindste af Vadehavets fire øer. Den er cirka to kilometer lang og 550 meter på det bredeste sted. Øen, der har været ubeboet siden starten af 1900-tallet, ejes i dag af Miljøministeriet og har status af videnskabeligt reservat. Her skal ynglefuglene ikke bekymre sig om menneske-besøg før efter yngletiden. Det er således kun tilladt at besøge Langli to måneder om året, fra 16. juli til 15. september. Fuglene kvitterer for roen ved i stort tal at indtage øen. Omkring 70 procent af hele Vadehavets bestand af jordrugende fugle yngler således på Langli. Arterne konkurrerer om pladsen og må også tilpasse sig vegetationens udvikling. Fx bryder ternerne sig ikke om de steder, hvor strandengen er vokset til i højere planter. De vil kunne se sig omkring. Ræve på Langli ville betyde store problemer for kolonierne, og Naturstyrelsen forsøger derfor at holde øen…
Lam i Nationalparken
Tidligere havde vi mange får i Danmark, fordi vi især havde brug for ulden og kødet. I dag har fårene fået betydning for pleje af vore naturområder. I Vadehavsområdet fremmer fårene naturværdierne, når de afgræsser marsken, digerne og forlandet. Når fårene græsser på digerne, er de med til at vedligeholde digerne. Fårene nipper af planterne tæt ved rødderne, hvilket gør, at der kan komme sollys ned til alle planter. Planter har brug for sollys for at kunne foretage fotosyntese. Gode lysforhold giver plads til et tæt dække af planter. Det tætte dække af planter giver et tæt rodnet. Og det er netop et tæt og veludviklet rodnet, der holder på det øverste jordlag, som skal sikre digerne mod erosion ved stormflod. Når fåret græsser og derved holder græsser og urter nede, så sikrer det også lys og varme til insekter. Et område, som er rig på insekter, tiltrækker fugle og…
Sæler i Vadehavet
Nationalpark Vadehavet er Danmarks største nationalpark, og her finder vi også Danmarks største rovdyr: gråsælen. En voksen han-gråsæl kan veje op til 300 kg. Det gør samtidig gråsælen til Danmarks største pattedyr i det hele taget (målt på vægt), idet vort største landpattedyr, kronhjorten, ”kun” vejer op til 240 kg. Hun-gråsælen vejer betydeligt mindre end hannen (130-200 kg). I begyndelsen af 1900-tallet blev gråsælen nærmest udryddet i Danmark, men siden den i 1969 blev fredet, er den vendt tilbage. I dag regner man med, at der er en bestand på 75-100 gråsæler i Vadehavet, hvor man de seneste år også har kunnet konstatere, at den så småt igen er begyndt at yngle. Den spættede sæl er betydeligt mindre end gråsælen (70-120 kg). Den er almindelig i de fleste danske farvande, hvor den lever nær kyster med uforstyrrede sandbanker, revler og småøer. Den største bestand finder man i Vadehavet, hvor der…
Rav – Nordens og Havets Guld
I flere tusind år har vi mennesker søgt efter rav langs de danske kyster. I vadehavsområdet er det mest på vestkyststrandene, man kan finde ’havets guld’. Det rav, man finder i Danmark, er såkaldt baltisk rav, som er 30-50 millioner år gammelt. Ravet er dannet af harpiks i fra skove i Skandinavien og østersøegnene. Derfor kan man også være heldig at finde rav med insekter i, da de blev fanget i harpiksen. Ravet har ’været på farten’ gennem millioner af år – og særligt istidens gletschere og de forhistoriske floder har haft stor indflydelse på, hvor ravet er ført hen. At tage ud for at lede efter rav er en aktivitet, alle kan være med til – og selv om man måske ikke lige finder nogle af de gyldent farvede klumper, er man sikker på masser af frisk luft og dejlige gåture langs strandene. De bedste chancer for at finde…
Østers
Vintermånederne er den bedste tid, hvis man vil hente østers i Vadehavet til at spise. Risikoen for algegifte er langt mindre, når vandet er koldt. Det er vigtigt at orientere sig om vind og vejr, inden man bevæger sig ud i Vadehavet. Især skal man have styr på tidevandet. Det sikreste er at tage med på en af de guidede ture, som flere af Nationalpark Vadehavets partnere arrangerer. I folderen ’Østers fra Vadehavet’ kan man læse meget mere om østers. Den findes i en e-udgave via dette link: https://issuu.com/svuf/docs/oestersbrochure_2016_-_destination_/1?e=1843821/39403385
Diger og Stormflod
Befolkningen på Vadehavskysten har altid levet med risikoen for stormfloder, der oversvømmede deres jorde, forårsagede store ødelæggelser på deres ejendomme og i værste fald tog menneskeliv. Stormflod er en situation, hvor vandstanden i havet stiger meget højere end normalt, og skyldes en kombination af vindstuvning, tidevand og et fald i lufttrykket. Vindstuvning forekommer når havet presses ind mod land under kraftig pålandsvind, mens et kraftigt trykfald alene kan forøge vandstanden op til 0,3-0,4 m. Den værst tænkelige situation er derfor, når en kraftig storm rammer kysten ved højvande. De store stormfloder i 1362 og 1634 skiller sig ud i Vadehavets historie. Begge forårsagede voldsomme ødelæggelser og et stort tab af menneskeliv. Man begyndte derfor allerede i middelalderen at bygge de egentlige havdiger i Tønder Marsken. Digerne langs den smallere marsk mod nord, er dog blot 100-150 år gamle. Havdigerne konstrueres med en flad hældning ud mod havet, for at tage…
Sort sol
Sort Sol ses om foråret og efteråret, når stærene samles i marsken i enorme flokke til træk. Stærene kommer fra alle landene omkring Østersøen og Norge. Lige før stærene går ned på jorden for natten, tegner de store flokke fascinerende mønstre på himlen – det kalder man Sort Sol. Sort Sol i kan enkelte gange komme helt op på at rumme op til 1 million fugle.
Heden
En af de smukkeste måder at opleve den danske sensommer på er ved at besøge heden. Når lyngen blomstrer i august-september bliver så at sige hele heden farvet rødviolet. I Nationalpark Vadehavet finder man smukke klitheder på Rømø og Fanø. Også i Marbæk-området nord for Esbjerg er der hedeområder.
Kveller eller salturt?
Kveller vokser udelukkende på saltbund. Kveller vokser på de høje dele af vaden, oftest på overgangen mellem vade og marsk. Kveller finder også plads til at gro i de saltpåvirkede åbne vandflader på marsken, også kaldet saltpander. Kveller kan spises og smager af salt. Planten kan spises som salat, eller som tilbehør til en æggemad. Tag en lille bid og smag den salte plante. Nip dele af planten uden at hive hele planten op. Der må plukkes til eget forbrug. Kveller ligner en kaktus, men har ingen torne. Planten er mellem 5 og 20 cm høj. Stænglen har korte, korsvis modsatstillede sidegrene. Sidegrenene er leddelte. Stængel og sidegrene er glatte, kødet og saftig. Planten er grøn først på sommeren, siden antager den røde farver. Planten har en dyb pælerod med side rødder som gør at den sidder godt fast i den løse bund. Kveller tilhører salturtfamilien. Kveller er en enårig…
Sommertid i Nationalparken
Sommeren er over os, og det lune vejr giver nogle særlige muligheder for at komme helt tæt på naturen i Nationalpark Vadehavet. Det kan være ved strandaktiviteter som badning, strandsejlads og kitesurfing eller det kan være på en vandring i bare tæer hen over de tørlagt vadeflader. Danmarks største nationalpark opleves også glimrende på en cykeltur eller fra hesteryg, og er man golfspiller, har man tre baner at vælge imellem inden for nationalparkens grænser (Rømø, Fanø og Marbæk). De fleste trækfugle er stadig i gang med yngelpleje nordpå, men rundt om i nationalparken kan man betragte masser af andre fugle på fx strandene og strandengene. Rødben er en af dem, der yngler i nationalparken. Lige nu kan man også se mange af nationalparkens pattedyr: sæler, rådyr, harer og lækatte for blot at nævne nogle stykker. Selv om de er tamdyr, skal vi da heller ikke glemme de mange får på…