Gårdbutikken & Jeg

Her kan du læse om vores produkter samt udgangspunktet for min butik

 

Sønderho Gårdbutik ligger lige ved indkørslen til Danmarks smukkeste landsby, Sønderho. I butikken finder du lækkert og mørt kød fra Skotsk Højlandskvæg. Kvæget går på de grønne økologiske marker tæt ved gården hele året og det kan smages!

Vi tilbyder altid et bredt udvalg af basisvarer såsom mørbrad, engelske bøffer og hakkekød, men vi tilbyder blandt andet også spegepølser, grill pølser, capacio og marinerede bøffer. Vi varierer udvalget i butikken, således at du altid kan få det helt rigtige kød til lejligheden, tilpasset årstiden og årstidens grønsager.

Sønderho Gårdbutik er partner i Nationalpark Vadehavet. Denne anerkendelse har vi opnået, fordi kvæget er opvokset på vores marker midt i Nationalparken.

Sønderho Gårdbutik er Nationaparkpartner

Vi er stolte af at bo, leve og arbejde på Fanø og ved Vadehavet. Naturen et helt grundlæggende for vores forretning – ja, vores kvæg deltager ligefrem i naturplejen på Fanø.

Hver måned bringer vi viden og billeder fra Nationalpark Vadehavet. Måske får du noget at vide, som du ikke vidste før. Måske får du lyst til at besøge os her ved Vadehavet. Vi vil i hvert fald gerne fortælle dig om område og byde dig velkommen, hvis du kigger forbi.

Tema i januar 2018 – Rav – Nordens og Havets Guld

I flere tusind år har vi mennesker søgt efter rav langs de danske kyster. I vadehavsområdet er det mest på vestkyststrandene, man kan finde ’havets guld’.

Det rav, man finder i Danmark, er såkaldt baltisk rav, som er 30-50 millioner år gammelt. Ravet er dannet af harpiks i fra  skove i Skandinavien og østersøegnene. Derfor kan man også være heldig at finde rav med insekter i, da de blev fanget i harpiksen. Ravet har ’været på farten’ gennem millioner af år – og særligt istidens gletschere og de forhistoriske floder har haft stor indflydelse på, hvor ravet er ført hen.

At tage ud for at lede efter rav er en aktivitet, alle kan være med til – og selv om man måske ikke lige finder nogle af de gyldent farvede klumper, er man sikker på masser af frisk luft og dejlige gåture langs strandene. De bedste chancer for at finde rav er i forbindelse med blæsevejr, og meget gerne et par dage efter en storm. Det er på de tidspunkter, der bliver skyllet mest rav op på strandene. At tage på ravjagt er derfor oplagt til en efterårs- eller vintertur.

Et lille tip kan være at holde øje med mågerne: De er nemlig ofte der, hvor muslinger, tang og andet godt bliver skyllet op – og det er ofte her, ravet kan gemme sig. Det er også vigtigt at tjekke vind- og tidevandsforhold.

De bedste steder at lede efter rav i Nationalpark Vadehavet er på de vestvendte strande på øerne Rømø, Mandø og Fanø samt på Skallingen og Hvidbjerg Strand.

Skulle du være så heldig at finde et stykke rav, er ravpriserne lige nu ganske høje – held og lykke med jagten.

Er du ikke så meget til selv at gå ud for at finde rav, kan du på museet Tirpitz Museum i Blåvand se Nordens smukkeste udstilling om rav. Her kan man opleve nogle af de største og flotteste danske fund af rav, man kan besøge ravskoven, og så kan man bl.a. se Sydney Opera House udformet i rav.

Du kan læse mere om Tirpitz’ ravudstilling på museets hjemmeside: http://vardemuseerne.dk/exhibition/rav/, og du kan tjekke tidevandet for dit område her: http://www.vadehav.dk/da/vadehavet-nu/tidevandet-nu/.

Tema december 2017 – Østers

Siden stillehavsøsters kom til Vadehavet i 1980’erne, har bestanden spredt sig nærmest eksplosivt. I dag kan man finde banker mange steder rundt om i Vadehavet med tonsvis af disse skaldyr. Vintermånederne er den absolutte højtid for at gå ud til bankerne for at hente sine egne østers til at spise. Risikoen for algegifte er langt mindre i det kolde vand på denne tid af året, og desuden det blevet populært at hente østers som et eksotisk og lækkert indslag til nytårsmenuen.

Man kan sagtens selv tage ud at samle østers, men man skal tænke sig godt om, inden bevæger sig ud i Vadehavet. Ud over at vide, hvor bankerne befinder sig, skal man orientere sig om vind og vejr – og især om tidevandet. Det absolut sikreste er at tage med på en af de guidede ture, som flere af nationalparkens partnere arrangerer.

Sydvestjyske Smagsoplevelser har i samarbejde med bl.a Nationalpark Vadehavet udgiver en 32 siders folder med information og inspiration om indsamling og tilberedning af østers fra Vadehavet. Den hedder ’Østers fra Vadehavet’ og kan også ses i en e-udgave via dette link: https://issuu.com/svuf/docs/oestersbrochure_2016_-_destination_/1?e=1843821/39403385

 

Tema november 2017 – Diger og Stormflod

Befolkningen på Vadehavskysten har altid levet med risikoen for stormfloder, der oversvømmede deres jorde, forårsagede store ødelæggelser på deres ejendomme og i værste fald tog menneskeliv.

Stormflod er en situation, hvor vandstanden i havet stiger meget højere end normalt, og skyldes en kombination af vindstuvning, tidevand og et fald i lufttrykket. Vindstuvning forekommer når havet presses ind mod land under kraftig pålandsvind, mens et kraftigt trykfald alene kan forøge vandstanden op til 0,3-0,4 m. Den værst tænkelige situation er derfor, når en kraftig storm rammer kysten ved højvande.

De store stormfloder i 1362 og 1634 skiller sig ud i Vadehavets historie. Begge forårsagede voldsomme ødelæggelser og et stort tab af menneskeliv. Man begyndte derfor allerede i middelalderen at bygge de egentlige havdiger i Tønder Marsken. Digerne langs den smallere marsk mod nord, er dog blot 100-150 år gamle.

Havdigerne konstrueres med en flad hældning ud mod havet, for at tage energien langsomt ud af stormflodens bølger. Samtidig bevirker den bredere bund at diget er mere modstandsdygtigt, når vandet står op ad diget og udsætter digefoden for et stort vandtryk.

Vadehavskysten har i dag diger på næsten hele den 500 km lange strækning fra Danmark i nord til Holland i syd. Kun hvor bakkeøerne når ud til Vadehavet og omkring Ho Bugt er der ikke diget.

I nyere tid har tre stormfloder sat spørgsmål ved digernes styrke. Under stormene i 1976 blev omkring 20.000 mennesker evakueret i Tønder og Ribe Marsken. Som noget nyt rapporterede RadioSyd om begivenhederne og radioen er siden blevet en del af stormflodsberedskabet. Disse storme var årsagen til, at Det fremskudte dige ved Højer blev bygget, ligesom Ribediget blev forhøjet. Stormen i 1981 gik værst ud over Mandø som blev delvist oversvømmet, da diget blev gennembrudt hele syv steder. December orkanen i 1999 ramte heldigvis ved lavvande, men forårsagede alligevel en vandstandsstigning på godt 5 m og vandet stod blot 30 cm fra Ribedigets top.

Antallet af stormfloder med vandstande på mellem 2-3 m er mere end tredoblet i de sidste fire årtier og samtidig har vadehavsområdet oplevet de største stormfloder siden 1634 stormfloden. Det forventes at antallet af storme øges i fremtiden og at vandstanden i havene stiger. Digerne er under pres og byerne langs med Vadehavet står overfor store udfordringer.

Af

Klaus Melbye (Vadehavscentret) 

Anne-Marie Overgaard (Museum Sønderjylland)

Tema oktober 2017 – Sort sol

Sort Sol ses om foråret og efteråret, når stærene samles i marsken i enorme flokke til træk. Stærene kommer fra alle landene omkring Østersøen og Norge. Lige før stærene går ned på jorden for natten, tegner de store flokke fascinerende mønstre på himlen – det kalder man Sort Sol. Sort Sol i kan enkelte gange komme helt op på at rumme op til 1 million fugle.

Det vides faktisk ikke præcist hvorfor stærene smaltes i store flokke. Men en årsag kunne være, at stæren er snæver- og nærsynet og derfor har svært ved at opdage fjender. Stærens øjne sidder som hos os mennesker: Den ser godt frem, men ikke til siden eller bagud. Placeringen er ideel, når den skal fange stankelben, men en bagdel når den skal holde vagt. I de store flokke er stærene formentlig bedre i stand til at afvise angreb fra rovfugle.

Overnatningsballetten ses flere steder i landet, men de største flokke finder man i Tøndermarsken. Stæren kommer til marsken for at æde stankelbens- og gåsebillelarver, som findes i de største mængder i fugtige græsmarker. Om dagen søger de især føde i de ydre koge af Tøndermarsken og om natten opsøger de tagrør, hvor de overnatter. Overnatningsområderne flyttes hele tiden for at snyde rovfuglene og fordi tagrør efter nogle dages benyttelse brækker, hvorved stæren kommer til at side med fødderne i vand. Det koster for meget energi. Man kan derfor aldrig være helt sikker på hvor stærene går ned til overnatning.

Tema september 2017 – Heden

Er der noget smukkere end heden, når lyngen blomstrer?

Hedelyng er en af de dominerende planter på hederne. Det meste af året ses den som en lav, stedsegrøn busk med små nåleformede blade, men i august og september blomstrer den, og så bliver så at sige hele heden farvet rødviolet af de små krukkeformede blomster.

Heder er generelt næringsfattige områder på sandet jord, og det gælder også klitheden i vadehavsområdet, som især findes på Fanø og Rømø. Mens hederne inde i landet ofte er et resultat af tidligere tiders skovfældning og udpining af jorden, så er klithederne på vadehavsøerne et af landskabets naturlige udviklingstrin. Rømø og Fanø har begge udviklet sig fra nøgne sandbanker i Vadehavet til bevoksede klitøer, og med tiden er de ældste klitter blevet mere næringsfattige på grund af regnens udvaskning af bl.a. kalk.

Klithedernes flora og fauna er tilpasset de næringsfattige forhold. Mellem klitterne findes våde lavninger, der huser andre, specialiserede planter og insekter end de arter, man finder blot få meter højere oppe i terrænet.

Et eksempel på en sådan specialiseret art er klokke-ensian, der ligesom lyngen også blomstrer i august-september. Klokke-ensian er desuden speciel derved, at den er foderplante for den meget sjældne dagsommerfugl ensianblåfugl, som lægger sine æg enkeltvis på blomsterne.

Ud over på Fanø og på Rømø findes der inden for nationalparkgrænsen også hede i Marbæk-området nord for Esbjerg.

 

Tema august 2017 – Kveller eller salturt?

Kveller vokser udelukkende på saltbund.
Kveller vokser på de høje dele af vaden, oftest på overgangen mellem vade og marsk. Kveller finder også plads til at gro i de saltpåvirkede åbne vandflader på marsken, også kaldet saltpander.

Kveller kan spises og smager af salt. Planten kan spises som salat, eller som tilbehør til en æggemad. Tag en lille bid og smag den salte plante. Nip dele af planten uden at hive hele planten op. Der må plukkes til eget forbrug.

Kveller ligner en kaktus, men har ingen torne. Planten er mellem 5 og 20 cm høj. Stænglen har korte, korsvis modsatstillede sidegrene. Sidegrenene er leddelte. Stængel og sidegrene er glatte, kødet og saftig. Planten er grøn først på sommeren, siden antager den røde farver. Planten har en dyb pælerod med side rødder som gør at den sidder godt fast i den løse bund. Kveller tilhører salturtfamilien.

Kveller er en enårig plante og den blomstrer i august-september. De meget små gule blomster sidder indsunket i stænglen. Frøene spredes med vind og vand. Nogle frø bliver siddende i de visne stænglers frøgemmer. Som enårig har kveller en effektiv overlevelsesstrategi for en plante, der gror tættest på vaden, hvor den kan være udsat for isskruninger. Den visne plante bliver stående vinteren over.

Kveller er tilpasset at vokse på saltholdig bund og tåler en høj saltkoncentration i jorden. For at planten kan optage vand gennem rødderne, må planten også optage salt sammen med vandet. En for høj saltkoncentration inde i planten, er dog skadelig for planten. Kveller klarer sig ved at fortynde saltkoncentrationen i plantens specielle vandfyldte blade. Derfor er bladene tykke og saftfyldte. En sådan plante kaldes en sukkulent. Kveller antager en rødlig farve i løbet af sommeren, pga. ophobning af salt.

Kveller vokser på de høje dele af vaden, oftest på overgangen mellem vade og marsk. Kveller finder også plads til at gro i de saltpåvirkede åbne vandflader på marsken, også kaldet saltpander.

Ved højvande og ved stormflod tilføres området mellem vade og marsk et leragtigt slam, kaldet slik. Det meste skylles med ud igen, hvis der ikke er planter til at binde slikket. Kveller, der er tilpasset til at gro på vaden tæt ved marsken, kan være med til at binde slikket, hvorved der sker en større slik- aflejring. Kveller kaldes også en pionerplante. Efterhånden bliver vadens overflade højere, og andre planter begynder at vokse på vaden. Vaden bliver langsomt forvandlet til land – marsk.

Tema juli 2017 – Sommertid i Nationalparken

Sommeren er over os, og det lune vejr giver nogle særlige muligheder for at komme helt tæt på naturen i Nationalpark Vadehavet. Det kan være ved strandaktiviteter som badning, strandsejlads og kitesurfing eller det kan være på en vandring i bare tæer hen over de tørlagt vadeflader. Danmarks største nationalpark opleves også glimrende på en cykeltur eller fra hesteryg, og er man golfspiller, har man tre baner at vælge imellem inden for nationalparkens grænser (Rømø, Fanø og Marbæk).

De fleste trækfugle er stadig i gang med yngelpleje nordpå, men rundt om i nationalparken kan man betragte masser af andre fugle på fx strandene og strandengene. Rødben er en af dem, der yngler i nationalparken. Lige nu kan man også se mange af nationalparkens pattedyr: sæler, rådyr, harer og lækatte for blot at nævne nogle stykker. Selv om de er tamdyr, skal vi da heller ikke glemme de mange får på digerne. Ligesom vi mennesker, nyder dyrene også sommertiden.

Tema Juni 2017 – Ynglefuglene er godt i gang med de nye kuld 

Vadehavet er særlig kendt for sine millioner af trækfugle, men der yngler også en lang række arter, som er med til at sætte et markant præg på området. Forår og forsommer er højtid for de ynglende fugle rundt om i Nationalpark Vadehavet, hvor man kan møde dem på strande, strandenge, forlande, i marsken og i vådområder bag digerne.

Mens man generelt kan sige, at trækfuglene klarer sig godt, så viser tællinger desværre, at nogle arter af ynglefugle har alvorlig tilbagegang. Det gælder blandt andet nogle af karakterfuglene i marsken og på strandengene: vibe, rødben og stor kobbersneppe.

Derfor er tiden lige nu en vigtig periode i fuglenes ’årshjul’: Det er nu den nye generation og dermed bestandens fremtid skal sikres. Men lige nu er samtidig en farlig tid for ynglefuglene, hvor især de arter, der yngler i de lavtliggende kystzoner er udsatte ved ekstraordinære højvander. Dem har der faktisk været en del af i maj og juni, og det har betydet, at mange ynglende fugle har mistet deres kuld og derfor må begynde forfra med æglægning, udrugning og så videre. Især arter som havterne, dværgterne, stor præstekrave, hvidbrystet præstekrave og klyde er blevet ramt.

Det er imidlertid ikke kun naturkræfterne, der udgør en risiko for de ynglende fugle – de bliver også påvirket af menneskelig færdsel og aktiviteter. Som gæst i nationalparken kan man hjælpe ynglefuglene godt på vej ved at vise hensyn og blandt andet respektere de områder, der er blevet afmærket med henblik på at sikre dem fred og ro til at få et nyt kuld på vingerne. Til gavn for deres art og til glæde for alle os, der holder af at kunne opleve dem i nationalparkens natur.

Tema maj 2017 – Oplev det store forårstræk i Nationalpark Vadehavet

I Vadehavet kan man se fugle hele året rundt, men forår og efterår er i særklasse.  Det er på disse to tider af året, man kan opleve de 10-12 millioner trækfugle, der hvert år gør ophold i Vadehavet for at raste, fælde fjer og fouragere. Hvis man vil opleve trækfuglene under forårstrækket, er maj nok den bedste måned.

Fuglene trækker enten kort, mellemlangt eller langt.  Gråand og vibe er blandt de fugle, som trækker kortest – om nødvendigt til kysterne ved Tyskland og Holland for vinteren. Edderfugl og strandskade er blandt mellemdistance-flyverne, da de yngler i Nordeuropa og trækker til Vesteuropa for at overvintre.

Endelig er der de absolutte langdistance-trækkere, som yngler i arktiske områder i Sibirien, Grønland og det nordøstlige Canada, og som alle flyver til det tropiske Afrika for vinteren. I denne gruppe finder vi blandt andet islandsk ryle, strandhjejle, lille kobbersneppe, sandløber og stenvender. Under deres korte ophold ved Vadehavet har fuglene travlt: De spiser nærmest uafbrudt for at opbygge de fedtdepoter, som fungerer som ’brændstof’ på den lange rejse.

Maj er også en rigtig god måned til at iagttage de fugle, som yngler i marsken, på strande og strandenge. Det er for eksempel arter som Vibe, rødben, stor kobbersneppe, dværgterne og hedehøg.

Har man lyst til at opleve fuglene i et af Danmarks vigtigste fugleområder, er der mange gode steder at tage hen lige nu. Skallingen, Sneum Sluse, Hønen på det sydlige Fanø, Kammerslusen ved Ribe, Mandø, Rømødæmningen, Ballum Enge og Tøndermarsken med bl.a. Margrethekog – for at nævne nogle få stykker.

Det er en god ide at tjekke tidevandstabellen, når man planlægger turen, for de fleste steder er det bedst at opleve fuglelivet ved højvande. Desuden skal man også huske en fornuftig påklædning, en god kikkert og en god fuglebog.

Tema april 2017 – Havørnene i Nationalpark Vadehavet

Havørnen er med sit vingefang på op mod 240 cm én af de helt store flyvere i Nationalpark Vadehavet. Den er i al fald den største rovfugl i området, og det er tydeligt, at de mange andre fugle i Vadehavet har stor respekt for ’den flyvende dør, som nogle ynder at kalde den store ørn.

Tidligere var den stolte fugl ikke almindelig at se i vadehavsområdet, men inden for de seneste to årtier er der bare dukket flere og flere op. Det sker i takt med, at den danske og nordtyske ynglebestand er vokset, og det er især i vinterhalvåret at ørnene har fået øje på Vadehavet og de gode fødeforhold på kysten her. Det gælder både de voksne ynglefugle, og især de mange ungfugle, der efterhånden kommer ud af den voksende ynglebestand. Nogle steder, som fx på Fanø og i Tøndermarsken, kan man nu til dags opleve at se flere end ti havørne på en enkelt dag.

Havørnenes spiseseddel er lang, og de tager såvel frisk fanget bytte som ådsler. Dog ser det ud til, at andefugle, og gerne større andefugle, som fx bramgæs er de fortrukne byttedyr. Og er man heldig, kan man se dem jage over Vadehavet og opleve, hvordan de lidt tunge og klodsede fugle forvandles til lynhurtige og velmanøvrerende dræbere!