Vibegaard Gin

Vibegaard Gin

Hos Vibegaard er de af den klare overbevisning, at gin ikke bare er gin. Derfor fremstiller de gin af egne aroniabær, som er nogle af Danmarks bedste til denne type alkohol. Vibegaard går aldrig på kompromis med hverken smag eller kvalitet, hverken når det kommer til spiritus, saft eller nogle af deres andre produkter.

I næsen er Vibegaard gin rund og ren, og der er en markant, men balanceret duft af enebær. Samtidig har den et klassisk citruspræg, som kendetegnes ved brug af netop aroniabær. Den har en fyldig krop, som sørger for en behagelig varme i hele munden, og smagen er krydret med et præg af enebær samt noter af citrusskal, grøn te, kardemomme og cedertræ.

Du vil opleve en tydelig smag af Althea-bolcher, som er med til at sikre en fin balance.

​Tip: Vibegaard Gin smager perfekt sammen med Fuglsangs Cucumber Tonic.