Er der noget smukkere end heden, når lyngen blomstrer?

Hedelyng er en af de dominerende planter på hederne. Det meste af året ses den som en lav, stedsegrøn busk med små nåleformede blade, men i august og september blomstrer den, og så bliver så at sige hele heden farvet rødviolet af de små krukkeformede blomster.

Heder er generelt næringsfattige områder på sandet jord, og det gælder også klitheden i vadehavsområdet, som især findes på Fanø og Rømø. Mens hederne inde i landet ofte er et resultat af tidligere tiders skovfældning og udpining af jorden, så er klithederne på vadehavsøerne et af landskabets naturlige udviklingstrin. Rømø og Fanø har begge udviklet sig fra nøgne sandbanker i Vadehavet til bevoksede klitøer, og med tiden er de ældste klitter blevet mere næringsfattige på grund af regnens udvaskning af bl.a. kalk.

Klithedernes flora og fauna er tilpasset de næringsfattige forhold. Mellem klitterne findes våde lavninger, der huser andre, specialiserede planter og insekter end de arter, man finder blot få meter højere oppe i terrænet.

Et eksempel på en sådan specialiseret art er klokke-ensian, der ligesom lyngen også blomstrer i august-september. Klokke-ensian er desuden speciel derved, at den er foderplante for den meget sjældne dagsommerfugl ensianblåfugl, som lægger sine æg enkeltvis på blomsterne.

Ud over på Fanø og på Rømø findes der inden for nationalparkgrænsen også hede i Marbæk-området nord for Esbjerg.