Kveller vokser udelukkende på saltbund.
Kveller vokser på de høje dele af vaden, oftest på overgangen mellem vade og marsk. Kveller finder også plads til at gro i de saltpåvirkede åbne vandflader på marsken, også kaldet saltpander.

Kveller kan spises og smager af salt. Planten kan spises som salat, eller som tilbehør til en æggemad. Tag en lille bid og smag den salte plante. Nip dele af planten uden at hive hele planten op. Der må plukkes til eget forbrug.

Kveller ligner en kaktus, men har ingen torne. Planten er mellem 5 og 20 cm høj. Stænglen har korte, korsvis modsatstillede sidegrene. Sidegrenene er leddelte. Stængel og sidegrene er glatte, kødet og saftig. Planten er grøn først på sommeren, siden antager den røde farver. Planten har en dyb pælerod med side rødder som gør at den sidder godt fast i den løse bund. Kveller tilhører salturtfamilien.

Kveller er en enårig plante og den blomstrer i august-september. De meget små gule blomster sidder indsunket i stænglen. Frøene spredes med vind og vand. Nogle frø bliver siddende i de visne stænglers frøgemmer. Som enårig har kveller en effektiv overlevelsesstrategi for en plante, der gror tættest på vaden, hvor den kan være udsat for isskruninger. Den visne plante bliver stående vinteren over.

Kveller er tilpasset at vokse på saltholdig bund og tåler en høj saltkoncentration i jorden. For at planten kan optage vand gennem rødderne, må planten også optage salt sammen med vandet. En for høj saltkoncentration inde i planten, er dog skadelig for planten. Kveller klarer sig ved at fortynde saltkoncentrationen i plantens specielle vandfyldte blade. Derfor er bladene tykke og saftfyldte. En sådan plante kaldes en sukkulent. Kveller antager en rødlig farve i løbet af sommeren, pga. ophobning af salt.

Kveller vokser på de høje dele af vaden, oftest på overgangen mellem vade og marsk. Kveller finder også plads til at gro i de saltpåvirkede åbne vandflader på marsken, også kaldet saltpander.

Ved højvande og ved stormflod tilføres området mellem vade og marsk et leragtigt slam, kaldet slik. Det meste skylles med ud igen, hvis der ikke er planter til at binde slikket. Kveller, der er tilpasset til at gro på vaden tæt ved marsken, kan være med til at binde slikket, hvorved der sker en større slik- aflejring. Kveller kaldes også en pionerplante. Efterhånden bliver vadens overflade højere, og andre planter begynder at vokse på vaden. Vaden bliver langsomt forvandlet til land – marsk.